
NOUVELLE VIE
ETERNAL BEAUTY UNTOUCHED BY TIME
LES ATELIERS BIJOUX
Denne opgave blev stillet af Les Ateliers Bijoux (LAB) som en del af et spændende virksomhedssamarbejde. LAB er en tysk virksomhed, der designer og producerer for eksklusive modehuse. Opgaven var at udvikle en smykkekollektion, der kombinerede luksus med innovative og bæredygtige materialer.
Vi designede otte smykker, hvoraf fire af dem blev produceret som fysiske prototyper, komplet med emballage og display. Storytelling og visuel branding spillede en central rolle i at skabe en stærk forbindelse til målgruppen. Den endelige kollektion blev præsenteret i en Lookbook, der formidlede kollektionens identitet, emballage og brandoplevelse.



KONCEPT
Nouvelle Vie er skabt for at styrke kvinder i at omfavne livets overgange. Det hylder skønheden i det forgængelige og forener bæredygtighed med både enestående design og luksuriøs kvalitet.
For at bringe dette koncept til live er Nouvelle Vie opdelt i en rejse med to temaer:
-
Fanée, der betyder "visnet" repræsenteret med blomster
-
Résilience, der betyder "modstandskraft" repræsenteret med diamanter
PROCES

KOLLEKTION
"Nouvelle Vie-kollektionen hylder skønheden i fornyelse og forandring.
Hvert smykke er skabt af genbrugt messing, bioplast og Solar Diamonds – diamanter fremstillet med miljøvenlig, vedvarende solenergi – og fortæller en historie om genfødsel ved at give nyt liv til materialer, der ellers kunne være blevet kasseret.
Ved at bære disse kreationer fejrer du bæredygtighed og bærer en påmindelse om, at skønhed ikke kun findes i flygtige øjeblikke, men også i de valg, vi træffer for en mere bevidst fremtid.
Pynt dig med transformation og vær med til at hylde både din egen rejse og planetens velvære."
— Nouvelle Vie, Lookbook

The Fanée Necklace er hjertet i Nouvelle Vie-kollektionen og repræsenterer essensen af dens fortælling. Skabt i irret messing med en blomst og to visne blade på den ene side, symboliserer den skønheden i forandring og forgængelighed. På den modsatte side tilføjer diamanterne en glimtende kontrast, der fremhæver balance mellem det naturlige og det evige. Dette showpiece har været udgangspunktet for resten af kollektionen, hvor hver detalje afspejler den samme historie om fornyelse og bæredygtighed.
PACKAGING OG DISPLAY


Når du modtager et smykke fra Nouvelle Vie, kommer det i emballage af 3 lag, der forener bæredygtighed og luksus: en bioplastboks, en præget gaveæske og en præget pose fremstillet af genbrugspapir. Både gaveæsken og posen har gennem prægning fået et raffineret mønster og et tydeligt logo, der fremhæver kollektionens udtryk.
Smykkerne præsenteres på et podie, der designet med enkelhed og elegance, for at lade smykkerne tale for sig selv. De sarte blomster, der vokser op ad podiet, viser renhed og fornyelse og skaber en forbindelse til kollektionens tema om naturens cyklus og skønheden i forandring.



